Jeg gik i gang med en 7 dages challenge uden at tilkendegive det på bloggen. Det var lidt snyd,. Jeg lovede ikke noget offentligt, fordi jeg ikke anede om det ville være en alt for stor mundfuld.
Men det lykkes at nå i mål med et dagligt blogindlæg i syv dage i træk.
Her er hvad jeg har lært:
- Jeg har vanvittigt svært ved at begrænse mig, når jeg først går i gang med et emne
- Når jeg skruer forventningerne helt ned, bliver mit budskab skarpere
- Det er sjovt og spændende at prøve grænser af
- Det kan betale sig at ride på en produktivitetsbølge (den startede med oplægget for mødregruppen)
- Podcast med, min mand, Abdelkarim har tilsyneladende stor interesse
- Struktur og disciplin er godt, men flow og organisk produktivitet trives jeg bedst med
- Ikke flere challenges til mig, lige pt 😊
Som jeg nævnte i indlægget ’Nye horisonter for prettyparadox.dk’, så vil jeg i den næste stykke tid, rette min primære energi og fokus på at skabe forløb og foredrag til gavn for alle, der er interesseret i at styrke deres personlige udvikling og tætte relationer.
Begivenheder som jeg kommer til at annoncere på bloggen, Facebook og Instagram.
Hvad angår de skrevne indlæg på bloggen, så vil jeg skrue ned for hyppigheden, men fortsætte hvor jeg slap. Dog vil jeg tage ved lære af den forgange uges eksperiment: ingen grund til at komplicere tingene, simple budskaber når længst.
På gensyn inden længe, Hamida