Det her er indlæg nr. 5 i min ’7-dages challenge’. Jeg nævnte i går at jeg så vidt muligt ikke ville fylde din indbakke med ligegyldigt indhold. At jeg vil gøre mit bedste for at inddrage stof til eftertanke, på trods af den korte tidsramme.
At udvide kendskab til mentaliseringsbegrebet virker oplagt i den her sammenhæng.
En stor del af min tilgang til selvudvikling hviler nemlig på dette begreb. Det er centralt i det arbejde jeg laver gennem bloggen, og i mine foredrag. Derfor kommer her et eksempel fra min dagligdag, der illustrerer hvordan man kan forstå og arbejde med mentaliseringsbegrebet.
Kedsomhed
Her er en episode fra i morges:
Kort efter morgenmaden, var min søn Isa ret irritabel. Han klagede flere gange over at han kedede sig, at han ikke vidste hvad han skulle lave.
Lege alene gad han ikke. Han var overbevist om at hans søskende heller ikke gad at lege med ham. Læse en bog var absolut no go. Ipad er forbudt i morgentimerne. Alle øvrige forslag blev afvist. Jeg fornemmede en rastløshed hos ham.
Kedsomheden udviklede sig pludselig til gråd i stedet. Nu mente han at mærke ondt i hjertet af kedsomhed (yes, der var en god portion drama)
De af jer der har børn, kender det alt for godt. En scene der gentager sig omtrent hver weekend.
Min søn er lige ved at være 9 år gammel. Ud over anerkendelse og rummelighed har han særligt behov for modspil. Han har brug for at få sat ord på sine følelser og tanker. At åbne øjnene for alternative forklaringer end de simple antagelser vi alle sammen falder i, når vi ikke reflekterer.
’Ingen gider at lege med mig.’ ’Der er intet jeg kan foretage mig.’
Jeg spekulerede over hvad der mon lå til grund for hans dårlige humør. Jeg kom i tanke om hans ønske om at komme i svømmehallen i aften. Noget han havde talt om hele ugen. Min mand Abdelkarim havde lige forklaret ham at det slet ikke var sikkert at han kunne komme afsted pga. andre planer.
Jeg foreslog for ham, om grunden til hans kedsomhed var fordi han ikke kunne komme i svømmehallen. Hans ansigt, der i forvejen var forvrænget af tårer, blev endnu mere forvrænget, og han begyndte at græde for alvor.
Jeg havde ramt en nerve.
Følelsen af skuffelse, lå lige under overfladen og påvirkede hans øvrige stemning og adfærd. Ved at få sat ord på det, fik han mulighed for at mentalisere over sin stemning og det tryk han følte i brystet (ondt i hjertet).
Mentaliseringen, anerkendende modspil
Jeg siger ikke at den erkendelse skabte en forløsning der jagede de negative følelser bort. Heller ikke at det var den eneste forklaring på hans dårlige humør.
Ikke så lang tid efter dog, fandt han sammen med sine søskende på at bage cupcakes.
Sagen er den at jeg sagtens kunne have taget fejl i min fortolkning. Måske var der ingen sammenhæng mellem Isas dårlige humør og skuffelsen over ikke at komme til svømning.
Den uvished der kendetegner mentale forhold, forbliver en præmis vi må leve med. Det faktum må ikke holde os tilbage fra at forsøge at forstå andres eller vores egen adfærd, som et udtryk for følelser, tanker, skuffelser og alt muligt andet der foregår under overfladen.
Hvis jeg havde jeg ladet stå til med hans brok og irritation, ville jeg nok selv have mistet min tålmodighed og dermed også evnen til at mentalisere der. Hvis jeg havde forsøgt at løse hans ’kedsomhedsproblem’ ved at finde på noget han kunne lave, havde han ikke fået den lille indsigt han fik i sin følelser og kropsfornemmelse, og selv fundet på en aktivitet.
Den trygge tilknytning forudsætter mentalisering. En evne der gør det muligt for os at være nysgerrige og undersøgende på vores og andres følelser og adfærd. En evne der hviler på en forudsætning om at udfordre rigide og simplistiske narrative, med nuancer og refleksioner over kompleksiteten i vores følelsesliv. En evne der beriger vores tilværelse ved at udvide vores perspektiver om os selv og hvad vi tror vi ved.
Det er vores villighed til at få mening ud af vores oplevelser, hvad enten det er kedsomhed eller andet, der afgør følelsen af tryghed i en relation, og den dertilhørende personlige udvikling.
Den selvsamme proces, som er kendetegnet ved balancen mellem anerkende og modspil, gør sig gældende i et parforhold. Jeg glæder mig til at udforske det videre sammen med jer andre.
På gensyn i morgen til dag nr. 6 i blogindlægs-challege.
Bedste hilsner, Hamida
Jeg nyder virkelig meget dit sprog og dine overvejelser.
Tak❤.
Fornøjelsen er på min side, kære.
Mange tak, for din kommentar.
Godt skrevet Tak for et spændende blogindlæg
Selv tak 🙂
Tak fordi du læser med