Hvad er en god start på livet?

Sidste uge tog jeg fat i et teoretisk emne, der drejer sig om hvordan vi dannes som mennesker. Et emne som er vigtigt for mig, da den ligger til grund for en stor del af den måde jeg forholder mig til selvudvikling på.

Min hensigt er at dele både af den viden jeg har om emnet, men også af mine personlige tanker om hvordan jeg forstår og bruger teorien i mit eget liv. Mange af de artikler jeg har skrevet, har afsæt i blandt andet denne tænkning og hvad min tro og erfaring ellers har lært mig.

Indlægget i dag, handler om baggrunden for tilknytningsteorien, hvordan den kan bruges, hvad formålet med den er, og hvordan den giver sig til udtryk i den trygge tilknytning.

Hvad angår de øvrige tilknytningsmønstre, er der ikke plads til at præsentere dem fuldt ud i dette indlæg. Kort kan jeg nævne at disse tilknytningsmønstre kendetegnes ved at være utrygge og ufleksible. Den bedste måde at forstå dem på, er ved at betragte dem som forsvarsmekanismer i forbindelse med svære omstændigheder.

Overlevelse som drivkraft til tilknytning

Kerneideen i tilknytningsteorien er at tilknytningssystemet er en biologisk mekanisme, der er et resultat af den menneskelige evolution. Det er kodet ind i vores psyke, fordi det har bidraget til at vi som mennesker har overlevede de forhold, der kendetegnede stenalderen.

De forældre som udviste omsorg til deres børn, havde størst chance for at deres børn rent faktisk overlevede længe nok til selv at blive voksne og få børn. De børn der reagerede på deres tilknytningssystem, var på den måde også bedre rustet til at overleve, fordi de reagerede på faresignaler tilstrækkelig nok til at de undgik at dø, inden de blev selvstændige voksne.

Det kan lyde lidt forsimplet at beskrive tilknytningssystemet på denne måde, men det er en evolutionær forklaring på, hvorfor det er så dybt indlejret i vores psyke at vi er afhængige af andre til at danne os selv som individer.

Sammenhængen mellem tryghed og selvstændighed

Hvis jeg skulle koge ideen om tilknytning ned til en enkel sætning, så handler teorien om at: al udforskning af den indre og ydre verden sker på baggrund af at man oplever tryghed.

Lad mig prøve at uddybe hvad jeg mener: Hvad betyder udforskning af den indre og ydre verden? Og hvad ligger der i tanken om at man oplever tryghed?

Mennesker bliver født utroligt skrøbelige. Det tager lang tid for os at blive modne nok til at tage vare på os selv. I mange år er vi afhængige af andre, til at tage sig af vores velbefindende. Man kan sige at vi har brug for andre mennesker til overhovedet at danne en fornemmelse for, at vi er et selvstændigt menneske, med egen vilje og egen personlighed.

Den trygge tilknytnings kendetegn

Som jeg nævnte, så danner vi oplevelsen af at have et selvstændigt ’selv’ igennem det samspil som kendetegner forholdet mellem barnet og dets omsorgsperson, lad os bare sige mor. Dannelsen af selvet starter i de tidligste, mest praktiske og mest basale interaktioner:

• Barnet er sultent. Moren giver det mad.
• Barnet fryser. Det får et tæppe over sig.
• Barnet er træt, det bliver lagt til ro.
• Barnet skal skiftes. Det får en ren ble på.
• Barnet er uroligt. Det bliver vugget og sunget for.
• Barnet pludrer. Der pludres tilbage.
• Barnet har behov for ro og til at være for sig selv. Det får ro til at være for sig selv.

Alle disse hverdagsagtige situationer hviler på at moren er engageret og sensitiv overfor barnet. At interaktionen hovedsageligt er en fornøjelse i sig selv for moren. Barnet kan se og opleve hendes engagement i berøringen, i ansigtsudtrykkene, i blikket. Alt dette danner grundlaget for at barnet kan opleve sig selv i morens handlinger, ansigtsudtryk, verbal lyde. Moren ser det, behandler det som et individ, der har selvstændige behov, med egne følelser og personlighed.

Gradvis udvikler barnet evnen til at mærke sig selv, og begynder at stille nye krav og så fremdeles. Pointen er, at det er kvaliteten af denne interaktion der bestemmer om barnet føler sig trygt nok til at udforske sine omstændigheder, sine følelser eller sine behov. Jo mere det føler sig trygt til at gøre det, jo mere vil det lære om sig selv og andre.

Psykisk trivsel: mellem tryghed og udforskning

Tilknytningsteorien kan misforstås fordi den fokusere på den trygge tilknytning som det mest gavnlige tilknytningsmønster for børn. Her kan man let konkludere eller fortabe sig i ideen om at børn blot har brug for tryghed.

Sagen er den at trygheden i tilknytningssystemet i virkeligheden ikke er endemålet. Trygheden er faktisk blot et middel. Grunden til at jeg dvæler ved denne pointe er at man hurtigt kan gå ud fra tilknytningsteorien overbetoner tryghed i den grad at det faktisk kommer til at stå i vejen for endemålet for denne tryghed, som i virkeligheden er udforskningen.

Det er udforskningssystemet som sørger for al menneskelig udvikling. Den forsyner os med åbenhed, nysgerrighed, leg, kreativitet og alle de kvaliteter som vi udvikler for at blive kompetente ansvarlige mennesker. Udforskningssystemet spiller en afgørende rolle for at vi danner os selv som individer.

Udforskningssystemet gør os nysgerrig på den indre verden også, både i os selv og i andre. Det vil sige den verden hvor følelser, tanker, ønsker, fantasier, intentioner og alle de mentale fænomener finder sted. Den mekanisme som kaldes mentalisering.

Grunden til at den trygge tilknytning har fået så meget plads i forskningen, som det ideal, forældre bør stræbe efter, er fordi den danner fundamentet for udforskningssystemet.

Det er klogt at understrege vigtigheden af dette fundament, da dette ofte mangler hos mennesker der mistrives. Men det er vigtigt ikke at forveksle middel med mål.

Undtagelsen lærer os om normen

Vi ved at mennesker, der var negligeret af deres forældre, faktisk oplever at de ikke har en klart defineret fornemmelse for hvem de er. Hvis ikke det var fordi at nogle mennesker har enorme psykiske lidelser, så ville vi ikke have opdaget ’idealet’.

Det drejer sig selvfølgelig om et spektrum og ikke en enten/eller. Vi placerer os alle sammen et sted i dette spektrum afhængigt af hvor vi er i vores liv, og hvilke omstændigheder vi befinder os i.

Som jeg nævnte i mit indlæg om selvudvikling er kategorier gode, men kan også være hæmmende for forståelse. Sagen er den at vi alle sammen er farvede af forskellige omstændigheder igennem barndommen, der har forsynet os med oplevelsen af hele det spektrum, der definerer de trygge og utrygge forhold. Derfor kan vores evne til at udforske vores omgivelser, gennem åbenhed, nysgerrighed og mental overskud, være mere eller mindre hæmmet alt afhængig af hvilken situation vi er i.

Når vi er unge, har vi fx den fordel at hele verden synes at være åben for os. Mulighederne er ubegrænsede. Men ulempen kan være at vi ikke ved hvem vi er endnu, eller hvordan vi skal afgrænse vores individualitet. Når vi er voksne, har vi den fordel at vi er mere etablerede med en klarere identitet, men til gengæld synes vores muligheder at blive mere indsnævrede og mere fastlåste.

Forskellige livsbegivenheder, kriser eller andet kan også påvirke, hvor sikre vi er på vores selvfølelse. Hvis vi fx opdager en vigtig familiehemmelighed eller at vores partner er utro, kan det rive tæppet væk under os og vi kan stå tilbage med en følelse af, at vi ikke ved hvem vi er længere.

Forskellige tilknytningsmønstre til forskellige omstændigheder

Tilknytningssystemet resulterer i forskellige adfærdsmønstre, der er mere eller mindre gavnlige for os, alt afhængig af hvilket miljø vi vokser op i. Barske miljøer har fx en tendens til enten en over- eller underbetoning af tilknytningssystemet. Dvs. det som faktisk kendetegner de øvrige tilknytningsmønstre som er de utrygge. De utrygge tilknytningsmønstre har nemlig overlevelsesfordele i visse sammenhænge, når livsbetingelserne er forringede eller usikre.

Men det er vigtigt at være opmærksom på, at tilknytningsteorien meget hurtigt kan skabe enorm dårlig samvittighed, hvis ikke en ødelæggende form for skam over, at man ikke kan leve op til idealet om det trygge tilknytningsmønster. I næste uge vil jeg komme ind på hvordan jeg ser, at man bedst kan komme uden om den fælde.

Vi ses.