Hvorfor selvudvikling er et must!

Når du nu befinder dig på bloggen her, er sandsynligheden for at du ligesom mig, har stor interesse for sammenhæng, relationer, kærlighed og spiritualitet ret stor, bilder jeg mig ind. Det glæder mig, for det er hele ideen. At blive klogere på de ting der gør livet smukt.

Selvudviklingen er ikke desto mindre et område der også har sin del af laster.

Personligt, må jeg indrømme at jeg ikke kan lade være med at forbinde selvudviklingsindustrien med billeder af skæggede-turbanklædte guruer fra Indien, amerikanske clairvoyanter, ’The Secret’-dyrkende forfattere der lover guld og grønne skove, når bare man fokuserer nok på det. Pompøse løfter om evig lykke og stor velstand og at blive fri fra livets dårligdomme.

Det er ikke så underligt at industrien, efterhånden en milliardindustri, ernærer sig af en af de mest grundlæggende betingelser i livet; uvished, sårbarhed og en søgen efter retning og mening i livet. Den tid vi lever i, den postmoderne altings-relativisme, gør det ikke nemmere for os at navigere i vores følelser, relationer og at opretholde en solid grund at stå på. Så hvad kan man stille op med det?

Det bedste sted at starte min blog, er ved at tydeliggøre hvad mit udgangspunkt for at skrive om disse emner er.

Personligt tror jeg at selvudviklingsfænomenet er et tveægget sværd. Hvad man får ud af det afhænger fuldkommen af de briller man har på og ens forventninger. Det vil sige hvad ens grundlæggende syn på tilværelsen er. Lad mig forklare hvad jeg mener:

Med fare for at lyde klicheagtig så er det mest grundlæggende spørgsmål vi kan stille os; hvad er meningen med at jeg er til? Svaret på dette spørgsmål (som kan være mere eller mindre bevidst) udgør de briller som vi ser vores liv og den øvrige verden igennem. Disse briller har en stor indflydelse på det udbytte man får af sine forsøg på at udvikle sig selv. Om det bliver et værktøj der kan opnås reel udvikling igennem eller omvendt er med til at kaste os ud i et dybere hul af fortvivlelse. Livet har som alle ved, en tendens til at briste vores bobler, hen ad vejen.

Groft optegnet er der to livsindstillinger, som hvis de forbliver umodne, enten kan være skadelige eller kan resultere i at forbigå potentialet ved at stræbe efter selvudvikling.

Den ene indstilling er at meningen med livet er at opnå mest mulig lykke og vedvarende tilfredshed. Denne indstilling lægger fundamentet for selvudviklingsindustrien. Her handler det om at presse så meget saft ud af livet som muligt. Følelsen af utilstrækkelighed er dog konstant nærværende. Man forsøger at dulme smerten ved denne følelse, ved at give sig i kast med det næste selvudviklingsprojekt, forældrekursus, mindfulness, maratonløb, rawfood diæt eller hvad der nu svinger i ens vej.

Den anden livsindstilling ser livet som en samling af pligter og ansvar. Meningen med livet findes i pligterne som man magter at bære på sine skuldre. Det er kun herigennem at meningen med livet kan retfærdiggøres, da det ellers er fuld af strabadser, sygdom, ulykke og i sidste ende døden. Lykken forekommer at være en flygtig besøgende, der snart forlader én igen og kan ikke være et mål i sig selv.

De fleste af os kan nok identificere os med begge indstillinger, da begge er formålsværdige og berigende på hver sin måde. Spørgsmålet er, hvordan man bedst integrerer anskuelserne, så man opnår en samlende bestræbelse for at harmonere mellem optimisme og realisme.

Mit syn på selvudvikling som jeg igennem bloggen vil fokusere på, er at integrere og harmonere disse livssyn. At lade optimismen hvile på et realistisk fundament, hvor ansvar som det faste grundlag, er det ultimative mål for vores selvudvikling og ikke jagten på en flygtig men kærkommen lykke.

Dem der kender mig vil bekræfte at jeg sjældent affinder mig med firkantede kategorier. Hvor gavnlig de end er, når man skal forklare sig, så synes jeg at de oftest kan være kvælende for forståelse. Jeg oplever nemlig at livet oftest er fuld af paradokser. Når vi tror vi har fat i noget, slipper det mellem hænderne på os. Når vi tror vi har tabt noget har vi som regel fået noget andet i bytte.

Det er disse paradokser jeg vil jagte gennem min blog. Jeg synes simpelthen de er så smukke. Jeg håber jeg får held med at indfange nogle af dem, gennem min skrivning og ved hjælp af dit engagement med blogindlæggene.

God fornøjelse!