Hvad er det, der egentlig sker med os, når vi forsøger at forstå vores følelser og adfærd? Os selv og andre? Det er hvad den næste serie af indlæg kommer til at handle om. Mentalisering.
Mentalisering
Hvor der er mennesker er der mentale forhold. Hvor der er mentale forhold er der mentalisering.
I en nøddeskal handler mentalisering om at mennesker forstår andre mennesker, inklusive sig selv, med udgangspunkt i at vi alle besidder en indre verden. En verden der er karakteriseret ved følelser, tanker, overbevisninger, fantasier, ønsker, intentioner, drømme og alt muligt andet.
Man kan undre sig over hvorvidt det er nødvendigt at introducere et nyt ord, for at dække over fænomener vi allerede kender til såsom selvindsigt, bevidst nærvær, empati, følelsesmæssig intelligens mm. For ja, mentaliseringen rummer alle disse begreber, men har den fordel at det kan anskues som en kontinuerlig proces, som vi kan påvirke med en villig indsats.
Hvad er mentalisering?
Det mest umiddelbare eksempel på hvordan mentalisering fungerer til daglig jeg kan komme på lige nu, er skrivningen. Lad os tage dette blogindlæg som eksempel.
Jeg har en klar pointe med at skrive om dette emne, som jeg ønsker at læseren forstår. Men for at det skal lykkes mig, skal jeg gøre mig en masse overvejelser om hvem læseren er og hvad vedkommende tænker, føler, mener, tror på osv.
Jeg skal forholde mig til hvor meget læseren ved om emnet. Hvordan budskabet bedst kan vinkles så det giver mening for læseren, så det er nemt at relatere til. Samtidig skal jeg overveje hvad mit formål og min intention med at skrive om mentalisering er. Hvor meget information skal jeg have med uden at det bliver overvældende? Hvordan kan jeg dele emnet op bedst muligt? Hvilket sprog skal jeg anvende, alvor, ironi, let eller tungt. Mange der læser med har måske aldrig hørt om mentalisering, mens andre kan være velbevandrede i det.
Disse og utallige andre overvejelser indgår i processen for at skrive dette indlæg. Det er lige præcis det som mentalisering dækker over; man forholder sig til den mentale verden, med det formål at skabe forståelse og mening. Hvorvidt jeg rammer rigtig med min mentalisering, kan selvsagt være mere eller mindre vellykkede, da jeg aldrig kan vide mig sikker, når det kommer til den mentale verden. Det er processen der er vigtig og hele pointen med mentalisering. At jeg i det hele taget, vægter at forholde mig til min egen og andres mentale verden.
Den automatiske mentalisering
Mentalisering er dog meget mere en den bevidste proces jeg har beskrevet foroven. I virkeligheden er den mentalisering vi fortager os allermest i dagligdagen, automatisk. Den regulerer konstant vores adfærd, når vi er i sociale sammenhænge. Vi er fantastisk gode til at aflæse de mindste reaktioner hos hinanden og er i konstant samarbejde med andre for at få hverdagen til at fungere.
Bare en gåtur kræver en del automatisk mentalisering. Det kræver som minimum at man koordinerer sin hastighed og sine skridt så man ikke støder ind i den person, der kommer fra den modsatte retning.
Det hænder engang imellem, at man ikke aflæser korrekt og der opstår en akavet situation, hvor man er ved at støde ind i hinanden. Man har måske aflæst forkert og kommer i tvivl om man skal rykke til højre eller til venstre for personen, der kommer fra den modsatte retning.
Her træder den bevidste mentalisering til, og vi tænker pludselig over hvordan vi skal bevæge os bedst muligt. Som regel er det klaret med et smil og et høfligt ryk med hovedet, hvor en af os stopper op og giver plads til den anden.
Pointen er at de fleste af vores sociale interaktioner, kører på autopilot med mindre der opstår noget uforståeligt, der kræver en mentaliserende indsats.
Skab forandring gennem mentalisering
I de kommende indlæg vil mit fokus dog primært være på den bevidste del af mentalisering, fordi at vi igennem bevidstheden kan arbejde fokuseret på at skabe bedre forhold og mere forståelse mellem hinanden. Børn og forældre imellem, i et parforhold og i det øvrige samfund. Det er sådan at forståelse opstår.
Ved at fokusere på den bevidste mentalisering (også kaldet eksplicit mentalisering) udnytter vi de muligheder, der hver dag opstår for at forstå os selv og andre bedre. Den bevidste mentaliseringsproces går i gang i det øjeblik, vi oplever noget adfærd, der ikke giver mening, eller følelser som vi ikke forstår. Tit er de efterfulgt af negative følelser som irritation, usikkerhed, vrede eller andet.
Når vi undrer os over hvad der mon ligger til grund for at vores sms ikke bliver besvaret, eller at ægtefællen er ekstra mut i aften, eller at man overreagerer og skælder kraftigt ud på børnene over en triviel forseelse. Eller hvad det nu måtte være for adfærd der kommer bag på os.
Mentalisering som en etisk indstilling
Der er en særlig indstilling der ligger til grund for mentalisering, som i grunden er etisk funderet. En insisteren på den menneskelig værdighed. En villighed til at påtage sig et ansvar for sin forståelse og begrænsninger. Et ønske om at skabe bedre relationer. Mentalisering er, når du ikke automatisk går ud fra at du ved hvad den andens intention er. At du giver rum til åbenhed og nysgerrighed.
Mentaliseringen forudsætter følgende:
- At man vælger at satse på tillid, på trods af uvished, som jeg skrev om i dette indlæg.
- At der altid er en mening med vores adfærd.
- At acceptere den mentale verdens uigennemsigtighed og flygtighed
- At det er det værd at gøre en indsats for at forstå den mentale tilstande.
- At anerkende vores begrænset adgang til sandhed. At den har forskellige facetter.
- At være villig til at antage andres perspektiver
- At have et tidsmæssigt perspektiv. At planlægge og behovsudskyde. At samarbejde om fremtidige mål
- At tage ansvar for, og regulere sine følelser.
Sammenhængen mellem tilknytning og mentalisering
Mentalisering spiller en afgørende rolle i tilknytning og forskningen herom. Det er efterhånden så stor en afgrening indenfor udviklingspsykologien at der er tale om en teori.
Det har nemlig vist sig at være en afgørende evne, der adskiller den trygge tilknytningsstil fra de utrygge. De forældre der er kendetegnet ved at have en selvstændig tilknytningsstil og hvis børn har et fleksibelt og trygt tilknytningsmønster, udviser alle sammen gode mentaliseringsevner, hvilket ikke er så overraskende.
I det næste indlæg går jeg endnu mere i dybden med hvordan mentalisering spiller ind i vores udvikling, og hvordan det skaber forudsætningerne for en sund udvikling og stærkere relationelle bånd.
En lille sidenote:
Jeg er i gang med at udarbejde en referenceliste til dem, som er interesseret i at læse mere i dybde om disse emner. Jeg har indtil videre prioriteret skriveflowet og at komme i gang med bloggen, fremfor at være akademisk korrekt. Så hvis det har interesse, kan du se frem til listen inden længe.
