Her i den sidste dag i november 2018, mens vinteren tager sit indtog over Danmark, med sin bidende kulde og tyranniske mørke, sender jeg fra min varme stue en kort hilsen til dig.
Det er et lidt anderledes indlæg idag, for det er nemlig ikke mig der skal være på banen denne gang, men derimod du som læser.
Jeg formoder at du har fulgt med i bloggens seneste indhold, som blandt andet har dækket:
– at vores personlighed er påvirket af vores banrdomsoplevelser og den dynamik, som var dominerende i vores oprindelige familie.
– at psykologisk robusthed og trivsel er afhængig af at vi har følt os tilstrækkelig set, anerkendt og elsket af vores forældre.
– at vores forældre har gjort det bedste de kunne ud fra deres forudsætning men at de ikke altid har formået at give os ALT det vi har behov for.
– at vi som voksne i dag har ansvaret for at være opmærksomme på at fastholde det gode og forbedre det mindre gode af den arv vi har fået fra vores oprindelige familier.
– at den vigtigste evne som den trygge tilknytning faciliterer er vores evne til at mærke, genkende, italesætte og forstå vores egen og andres mentale verden.
– at børn er forskellige og skal behandles unikt ift. deres særlige temperament og disposition.
– at vi som forældre har et ansvar for at harmonere mellem anerkendelse og grænsesætning overfor vores børn.
Jeg vil gerne bede dig, som læser om at smide en kort kommentar forneden, om hvad du synes om indholdet indtil videre. Det behøver ikke at være mere end et par sætninger.
Jeg vil være lutter lykkelig for at høre din mening
– Hvad du allerbedst kunne lide ved bloggen
– Om der er nogle vigtige pointer eller nuancer som jeg har overset i forbindelse med familielivet?
– Om der er andre emner du hellere vil læse om fx ægteskab eller spiritualitet?
– Det kan også være at du er uenig ift. børn og udvikling, hvilket jeg også rigtig gerne vil høre om.
Vi ses i kommentarfeltet herunder (eller på FaceBook-siden)
Kære Hamida
Det har hidtil været inspirerende læsning, der efterlader stof til eftertanke. Jeg tror, at jeg vil kunne lide at læse et hvilket som helst emne, du poster.
❤️ tak for de opmuntrende ord, Mariam.
Jeg vender tilbage med nye emner efter nytår.