Nye horisonter for prettyparadox.dk

Efter at have afsluttet 2018, bloggens ’fødselsår’ og have slået hul på 2019, kommer der her en status på, hvor jeg og bloggen prettyparadox.dk befinder sig.

I den foregående måned, december, holdt jeg en lang pause fra bloggen, da jeg havde brug for at gå i dvale for at gentænke mine intentioner.

Sidste sommer, da jeg kastede mig ud i bloggosfæren, havde jeg en general idé om hvad jeg ønskede at opnå. Jeg har haft drømmen om at starte denne platform i lang tid forud, men var ikke modig nok til at springe ud i det, før det endelig lykkes mig i maj 2018.

Jeg gik i gang med det eksplicitte formål at igangsætte skriveprocessen. Det skulle være en måde at strukturere mine tanker, ideer og holdninger, om hvad vi hver især kan gøre for at skabe et bedre liv for os selv og vores nærmeste.

Behovet for hinanden

Som så mange andre muslimer der er født og opvokset i Danmark, og som måske er nået en alder af vis modenhed, kan jeg blive helt nedslået og frustreret af alt den fjendtlighed, ligegyldighed, mistillid og konflikteskalering, der finder sted i den offentlige debat og rum.

Forsøg på at finde fælles fodslag, værdier og narrativer er så fåmælte. Oprigtige forsøg på at forstå hinanden er så overset og bagatelliseret. Fronterne på alle sider, både internt i det muslimske miljø, men også ude i det brede samfund, er trukket op.

Vi og vores børn står med kæmpemæssige problemer, såsom global opvarmning, politisk og økonomisk ustabilitet, en verden med umådeligt destruktive våben såsom atomkraft, den voksende mistillid til systemet og medierne. Problemer der ikke lader sig løse med mindre vi hver især tager vores andel af ansvaret for at tingene er gået så galt.

Nå men, jeg havde en anelse om at hvis jeg igangsatte bloggen, så ville det med tiden vise sig hvordan jeg særligt kan bruge min faglighed til at arbejde for en bedre fremtid for vores børn og deres eventuelle børn. Der hvor jeg er landet, er at vi starter med os selv. Vores egen selvudvikling og evne til at reflektere og tåle usikkerhed. Evnen til at lytte til hinanden.

Hvis vi ikke kan være vores bedste version i vores egen kernefamilie, er der ikke særlig meget håb for det øvrige samfund. Jeg satser på at skabe blogindlæg, workshops, foredrag der stimulere til refleksion, at lytte og være nysgerrige på os selv og andre. At være i stand til at tåle usikkerhed og uvished. Jeg ønsker at skabe indhold der øger fokus på hvordan vi kan udvikle vores karakter så effekten kan sprede sig ud, som ringe i vandet. Så vi er rustet til at tage ansvaret for vores liv og vores forhold.

Nye tiltag

Jeg er kommet ud af min ’dvaleperiode’ med fornyet håb og energi. Og jeg glæder mig til at gå videre på opdagelse i selverkendelse sammen med alle jer skønne læsere.

Dette år 2019 kommer til at byde på følgende nye initiativer:

• Selvudviklingsforløb, hvor vi i fællesskab lærer om og øver os i at bruge særlige værktøjer til at fremme vores egen udvikling.
• Inspirationsaftner og foredrag om sammenhængen mellem selvudvikling og ansvarlighed
• Flere blogindlæg med spændende emner
• Opdatering på min personlige rejse på dette område

For at kickstarte det nye år, med de nye intentioner, har jeg en lille afsløring.

Lidt i sjov fortalte jeg min mand at jeg vil offentliggøre en ’challenge’ til mig selv. At jeg ville skrive et blogindlæg om dagen i 30 dage. Bare for at prøve et nyt format af, og for at få igangsat min skrivning igen. En challenge der vil befri mig fra at tænke og gentænke ideer, sætninger, ord og paragraffer, i alt alt for lang tid.

Det endte med at han udfordrede mig for alvor, og syntes at jeg skulle skrive det ud til jer læsere så I også kan være med til at stille mig til ansvar.

Derfor er min challenge til mig selv at jeg vil skrive et indlæg ud om dagen i de næste… 7 dage.

Ja, det er lidt ynkeligt, jeg ved det, hihi, men tør ikke love mere. Nå, men det er min 4. dag i dag. Det vil sige mit 4. indlæg i træk. 3 dage mere har jeg tilbage. Jeg har ikke planlagt hvad jeg skal skrive ud i hver af dagene, men vil lade mig styre af dagens flow og inspiration.

Der er en reel risiko for at indlæggene bliver spam-agtige, men jeg håber at jeg trods alt kan presse lidt stof til eftertanke ud af min skrivning, så det ikke er spild af min og jeres værdifulde tid og opmærksomhed.

Ses vi i morgen?

Kærligst, Hamida